Kampagne for udbredelse af Virksomhedscentre
En landsdækkende kampagne skal frem til juni 2011 være med til at udbrede virksomhedscentre i hele landet.
Et virksomhedscenter etableres i en privat virksomhed, som stiller aktiveringspladser til rådighed for jobcentret. I virksomhedscentret skal kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 i virksomhedspraktik eller job med løntilskud.
I løbet af de seneste år har en række jobcentre deltaget i forsøg med etablering af virksomhedscentre. Erfaringerne viser, at det er muligt at give et aktivt tilbud på en rigtig arbejdsplads til personer, langt fra arbejdsmarkedet. Flere kommer efterfølgende i job sammenlignet med anden aktivering for målgruppen.
Informationer og nyheder om kampagnen findes på:
www.virksomhedscenter.dk