Hvordan passer krav om rettidighed og aktivering med den unge lediges opfattelse af sin egen situation og sine egne mål? En ny analyse undersøger, hvordan indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Midtjylland kan gøres bedre.
En uddannelse som VVS’er stod ikke øverst på listen, da Christina Ø. Kjeldahl gik ud af skolen. Det tog lidt tid og nogle omveje, men i dag er hun i voksenlære og har fundet sit fag.
Unge med ondt i livet og negative erfaringer fra folkeskolen kan have svært ved at finde både sig selv og en plads på arbejdsmarkedet. Et projekt i UU Odder & Skanderborg har opnået gode resultater med en tidlig indsats og vil nu etablere særlige virksomhedscentre for de 15 til 17-årige.
Budskabet er nået frem: De helt unge i Ikast-Brande Kommune er klar over, at uddannelse er den eneste farbare vej. Den nyoprettede UU-afdeling har allerede gode erfaringer med at befinde sig midt i jobcentret.
Beskæftigelsesregion Midtjylland har udpeget to medarbejdere til at styrke brugen af jobrotation og skærpe interessen for trainees i virksomhederne.
Læs om uddannelsesprojekt for unge 3F'ere i Norddjurs. Beskæftigelseskonference 2012 finder sted 16. april i Herning.
Hvordan passer krav om rettidighed og aktivering med den unge lediges opfattelse af sin egen situation og sine egne mål? En ny analyse undersøger, hvordan indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Midtjylland kan gøres bedre.
Målet er det samme. Nemlig at den unge ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælp og er jobklar, skal kunne forsørge sig selv. Men midlerne kan være forskellige. Og måske især den fælles forståelse af midlerne og metoderne til at nå målet.
Hovedpersonen er den unge ledige. Scenen er jobcentret, der også spiller en afgørende rolle sammen med a-kassen, private aktører og virksomheder. Spørgsmålet er, om alle medvirkende opfatter scenariet på samme måde. Et andet spørgsmål er, om målet bliver nået hurtigere og på en bedre måde, hvis den unge ledige i højere grad får lov til at være medskriver af manuskript og drejebog.
To måder at forstå indsatsen på
Noget kunne tyde på det. Analysen ”Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland” udgivet i januar 2012 har set på, hvordan beskæftigelsesindsatsen fungerer. De tre jobcentre i Aarhus, Herning og Holstebro medvirker i analysen, hvor man har interviewet jobkonsulenter, private aktører, a-kasser samt unge ledige.
Konsulentfirmaet DISCUS, der har stået for analysen, arbejder her med to såkaldte forandringsteorier. Den ene kaldet ”simpel”, hvor man primært navigerer efter rettidighedskrav i forhold til møder, samtaler og aktivering, og hvor en tidlig og jævnlig kontakt med den ledige er central. Den anden kaldet ”kvalificeret”, hvor fokus ligger på den enkelte lediges forudsætninger, og at den ledige og jobcentret eller andre instanser i indsatsen i højere grad afstemmer forventninger. Grundtanken med den kvalificerede tilgang er i højere grad at inddrage den ledige i processen med samtaler, mål og aktiviteter.
De lediges stemmer
Analysens interviews med de unge ledige viser, at der kan være meget stor forskel på, hvordan de opfatter deres sagsbehandling, når de bliver mødt med henholdsvis den simple og den kvalificerede tilgang.
I udtalelser vedrørende den simple lyder det blandt andet:
”… der var ikke fokus på min personlige situation…” ”…præsentationen handlede om meget indviklede tekniske regler…” ”…jeg kunne ikke se relevansen af det for min egen situation…”
Hvorimod der for den kvalificerede er langt mere positive toner:
”…en meget engageret jobcentermedarbejder…” ”…det var virkelig fedt at være i løntilskudsjob…” ”… efterfølgende fik jeg tilbudt en personlig coach, som virkelig var inspirerende…”
Vi skal udvikle på det
Kasper Rosseau, stabskonsulent i Jobcenter Holstebro, mener, at analysen er et godt værktøj i det fremtidige arbejde.
”Det er den første grundige analyse af ungeledigheden, hvor man også inddrager de forsikrede ledige. Analysens interviews med de unge ledige samt medarbejderne på jobcentrene kvalificerer og nuancerer analysens tal,” siger han.
”Vi arbejder i Holstebro med at inddrage borgerne mere, så det er ikke fremmed for os at tænke i de baner. Men vi er blevet bekræftet i, at det er en god ting at gøre, og det er en metode, vi skal have udviklet på,” siger Kasper Rosseau, der nævner samarbejdet med a-kasserne som et af de vigtige områder at kigge nærmere på.
Anbefalinger på bordet
Analysen indeholder en række anbefalinger, som jobcenterchefer, Beskæftigelsesregion Midtjylland, a-kasser og andre aktører med flere vil diskutere. Det sker i første omgang på et møde 23. marts mellem jobcenterchefer i regionen. DISCUS og BRM står til rådighed med yderligere opfølgning over for jobcentrene.
Anbefalingerne ligger i fem hovedpunkter:
- Etablér en fælles forståelse af indsatsen
- Inddrag de unge i kvalificeringen af indsatsen
- Tilbud skal i højere grad ses som et tilvalg
- Tænk tilbuddene sammen
- Indsatsen skal i højere grad koordineres mellem jobcenter og a-kasse.
[FAKTA]
”Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland” – Kvalitativ analyse og anbefalinger
Analyse januar 2012, udarbejdet af DISCUS for Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Målgruppen i analysen er unge ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælp (matchgruppe 1).
Download analysen (pdf)
Til forsiden
Christinas vej til håndværkerfaget
En uddannelse som VVS’er stod ikke øverst på listen, da Christina Ø. Kjeldahl gik ud af skolen. Det tog lidt tid og nogle omveje, men i dag er hun i voksenlære og har fundet sit fag.
Vi sidder i kantinen i virksomheden Arne Taulborg VVS & Tømrermester lidt uden for Randers. Christina Ø. Kjeldahl er netop færdig med dagens arbejde. Jo, hun glæder sig da til at komme hjem og slappe lidt af. For man bliver fysisk træt efter en arbejdsdag. Men det er en god form for træthed, siger hun. Christina virker da også alt andet end træt. Tværtimod fortæller hun med stor begejstring om sit job.
”Jeg synes, jeg har fundet min hylde, helt klart. Det er et meget afvekslende arbejde, og jeg får lov til at prøve mange forskellige ting. Hvis jeg for eksempel gerne vil prøve at lære at svejse, så får jeg lov til det,” fortæller Christina Ø. Kjeldahl, der har været i voksenlære hos Arne Taulborg siden efteråret 2011.
Altid brug for vand
Den 27-årige kvinde fra Randers har i små ti år befundet sig midt i et dansk arbejdsmarked, der har ændret sig fra optur til nedtur. Christinas drømme om uddannelse og job har bragt hende vidt omkring. Det var et job i en kammerats VVS-firma, der fik hende på sporet af den rigtige uddannelse for hende.
”Jeg hjalp ham af og til og syntes, det var et spændende job med VVS. Så det endte med, at jeg søgte ind på grundforløbet på uddannelsen og kom ind i januar 2011.”
Christina tænkte også ret pragmatisk over, hvordan fremtidsudsigterne så ud med en VVS-uddannelse i lommen.
”Selvfølgelig var det med i mine overvejelser. Jeg tænkte: Folks wc’er vil altid gå i stykker, og folk skal altid bruge vand. Så der må altid være arbejde i den her branche,” siger hun med et smil.
En kroget vej
Christinas historie er måske lidt atypisk. Og så alligevel ikke. Hun er bestemt ikke den eneste, der har prøvet forskellige veje for at finde målet.
Efter 10. klasse tog Christina en HF. Derefter direkte ind på læreruddannelsen. Men det var ikke det rigtige, og Christina droppede ud og tog arbejde på et plejehjem. Gnisten var der, og hun søgte ind og gennemførte en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Hun flyttede til Sjælland, fik arbejde i København og siden i Slagelse. Et forsøg mere på at tage livtag med læreruddannelsen gjorde det endegyldigt af med idéen om at blive skolelærer. Efter en periode med ledighed fik hun via sin kammerats VVS-firma smag for det håndværk, hun i dag er i fuld gang med.
Det boglige og det praktiske
Christina har et par gode råd til unge, der er i tvivl om, hvilken uddannelse og job de skal gå efter.
”Jeg kan godt huske, hvordan det var at skulle læse og starte på en SU. Det er én verden. Så er der den her verden, hvor man i praksis får lov at vise, hvad man kan. Det er noget andet end at sidde inden døre på en skolebænk i fire år.”
”Jeg får lov til at lære af mine fejl. Men jeg får også en anden tilgang til det mere teoretiske.
Jeg har altid været rigtig dum til matematik. Nu kan jeg stå ude ved en eller anden opgave, nå ja, i forhold til det rør og det gevind, selvfølgelig regner du omkredsen ud på den og den måde… nu kan jeg se, hvad jeg skal bruge matematikken til. Det kunne jeg ikke, da jeg gik i folkeskolen,” forklarer Christina.
Kvinde i mandefag
Der er omkring 50 ansatte hos Arne Taulborg. Heraf tre kvinder. To på kontoret og så Christina.
”Da jeg kom her første gang, kiggede de andre en ekstra gang. Det var lidt sådan: Nå, du er kvinde, og du tror, du skal være håndværker, vi skal hurtigt få dig på andre tanker.”
”Men sådan er det slet ikke. Vi har et utrolig godt sammenhold, og vi snakker godt sammen på kryds og tværs. Men selvfølgelig skal man kunne holde til det. Jeg tror, det er godt for mig at have været ude at prøve så meget, og at jeg er blevet lidt ældre. Jeg kan bedre tænke, okay, fordi en svend skælder ud over en fejl, jeg har lavet, eller at jeg kommet til at skære det forkerte rør over, betyder det ikke, at han ikke kan lide mig. Det er nok sværere, hvis man er 16 eller 17. Tonen kan da godt være hård, men det er ikke noget, der generer mig. Og selvfølgelig har jeg det, man kalder for udfordringer indimellem. For eksempel hvis vi skal slæbe en gammel oliekedel i smedejern op fra en kælder. Jeg er ikke så brølestærk som de andre,” siger Christina.
Ledige unge ind i byggefagene Netop nu er Jobcenter Randers i gang med et projekt, hvor omkring 25 ledige unge uden erhvervsfaglig uddannelse får tilbudt kortere opkvalificerende kurser. Det vil sige seks ugers AMU-kurser, der er særligt tilrettelagt og sigter mod job inden for bygge og anlæg. De store projekter i Østjylland (Aarhus Havn, sygehusbyggeri i Skejby med mere) vil de kommende år kræve flere hænder, og der vil ifølge en analyse blive skabt tusindvis af nye arbejdspladser inden for bygge og anlæg. ”Der ligger en strategisk opgave på kort og lang sigt. Dels at skaffe folk til det byggeboom, der er lige nu. Og dels at opkvalificere ledige, som på længere sigt kan imødekomme fremtidens behov for arbejdskraft,” siger Ole Andersen, arbejdsmarkedschef i Randers Kommune. ”Det kan også være en snuser for nogle unge, der siger, det her er et spændende område, det vil jeg gerne uddanne mig inden for. Så de kommer videre med en faglig uddannelse og ind i et lærlingeforløb. Vi prøver at signalere – helt ud i folkeskolerne – at det er en god ide at tage en erhvervsuddannelse. Det er en god vej ind på arbejdsmarkedet,” siger Ole Andersen. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Randers Kommune, a-kasserne og Dansk Byggeri. Projektet er støttet af beskæftigelsesregionens pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed og kører frem til sommeren 2012. |
Til forsiden
Succesoplevelser og social træning
Unge med ondt i livet og negative erfaringer fra folkeskolen kan have svært ved at finde både sig selv og en plads på arbejdsmarkedet. Et projekt i UU Odder & Skanderborg har opnået gode resultater med en tidlig indsats og vil nu etablere særlige virksomhedscentre for de 15 til 17-årige.
Hvordan sætter man ind over for de helt unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, ikke har et job, mangler netværk, og som risikerer at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet?
I Odder og Skanderborg har Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i samarbejde med blandt andre jobcentrene netop afsluttet projektet ”Tour de Force”, hvor 76 unge 15 til 17-årige har fået støtte og vejledning til at komme i gang med en uddannelsesplan. Og det virker. 84 procent af de unge har fået nyt mod på tilværelsen og er i gang med enten en uddannelse eller et job, der gør dem parate til uddannelse. Det er vel at mærke unge, der inden projektets start var helt uden for uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet.
En af nøglerne til det positive resultat hedder fællesskab, hvor de unge møder andre unge, der har det ligesom dem selv.
Ung til ung
De unge, der bliver visiteret til projektet, starter med fire uger på et hold med ti deltagere.
”De finder enormt hurtigt sammen. Der sker et eller andet. Det kan godt overraske mig, at de så hurtigt føler sig trygge ved hinanden,” siger Lis Andreasen, UU i Odder & Skanderborg.
Sammen med de øvrige vejledere trækker Lis Andreasen på tidligere erfaringer i arbejdet med unge. Noget af det vigtigste er at være til rådighed, når de unge har brug for støtte og vejledning. Samt ikke mindst at skabe et godt afsæt for de unge, når de skal tage livtag med virkeligheden udenfor. Tid til at tage sig af de individuelle forløb er også en vigtig faktor.
”Vi er ude at besøge uddannelsesinstitutioner, vi har haft en skuespiller inde og fortælle om at stå frem, give et godt håndtryk og noget så basalt som at gå ind ad en dør. Vi har arbejdet med værdier og snakket om, hvad der er vigtigt for de unge. Samt haft gruppevejledning, hvor de har fortalt de andre om deres livsforløb. De har været glade for at se, at de ikke er de eneste, der har udfordringer og knaster i livet.”
Nok så vigtigt har holdene haft besøg af andre unge, der har fortalt om deres vej mod uddannelse og job. Et gennemgående tema har været at begå sig blandt andre mennesker. Sociale kompetencer.
”For vores unge handler det også meget om social træning,” siger Lis Andreasen.
Virksomhedscentre for de unge
Et helt konkret initiativ som følge af ”Tour de Force”-projektet er oprettelsen af særlige virksomhedscentre for den unge målgruppe. En slags udvidet praktikordning, hvor de unge er nogle dage om ugen i en virksomhed og nogle dage på UU-kurset.
”Vi har brugt praktikpladser, og det har været en succes for mange. Ideen er at lave steder, der er mere uddannelsesrettede. Hvor de unge kan komme for eksempel tre ad gangen,” siger Lis Andreasen.
Kvickly i Ry er den første virksomhed med denne særlige udgave af et virksomhedscenter. Andre virksomheder følger trop, blandt andre Skanderborg Festivalen, Jysk, Stark og Dynaudio – arbejdspladser i Odder og Skanderborg kommuner.
Det sociale meget vigtigt
Nanna Poulsen, 18 år, går i dag på HG-uddannelsen (Handelsskolens Grunduddannelse) i Odder. Hun gik på Tour de Force i foråret 2011.
”Forløbet på UU hjalp mig med at komme videre med en uddannelse. Det sociale i gruppen var en rigtig, rigtig stor del af det. Det betød meget at komme ud blandt andre unge, der også var i gang med at finde det samme som en selv,” fortæller Nanna Poulsen.
Hun kom fra et forlist ophold på en efterskole og dernæst en 10. klasse, hvor hun også stoppede. Efter en måned uden job eller planer og heller ingen fritidsaktiviteter kom Nanna ind på Tour de Force.
”Det var godt at være med i noget og ikke bare sidde derhjemme og hænge,” siger Nanna og fremhæver noget af det, der fik hende til at tage en beslutning.
”Vi var ude at besøge uddannelsessteder og virksomheder. Det satte tanker i gang om, hvad jeg egentlig ville. Vi besøgte blandt andet HG i Silkeborg. Der vidste jeg, at det var det, jeg ville.”
I dag betyder uddannelsen alt, siger Nanna, der sigter mod job i butik og på længere sigt at blive selvstændig.
[FAKTA]
Projekt Tour de Force
Et udviklingsprojekt i Odder/Skanderborg med fokus på nye indsatser for de 15-17-årige unge, der ikke er uddannelsesparate.
Gennemført af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Odder Skanderborg i samarbejde med blandt andre Jobcenter Skanderborg i perioden august 2010 til december 2011.
Afsluttende evaluering i december 2011 af konsulentfirmaet Argo.
Baggrunden for projektet er nye regler for ungeindsatsen, herunder Ungepakke 2, der er trådt i kraft januar 2011.
Projektet er støttet af Den Nationale Ungeenhed, www.bmunge.dk
De vigtigste elementer er fire ugers vejledningsforløb, hvor de unge har været på hold med omkring 10 deltagere, og efterfølgende afprøvning af uddannelses- og jobønsker. Der bliver under forløbet lagt en uddannelsesplan for hver ung deltager. De unge bliver fulgt af UU, frem til at de gennemfører en ungdomsuddannelse eller til de fylder 25 år.
Evalueringen konkluderer, at 84 procent af de unge deltagere – der ved opstarten var uden for uddannelses- og jobmarkedet – via Tour de Force er i gang med uddannelse eller en uddannelsesforberedende jobsituation. I alt 76 unge har deltaget.
Evalueringen peger på, at vejledningen i hold er uhyre vigtig. Holdet skaber et fællesskab, der giver mening for de unge. Anbefalingen er da også, at man fastholder et ”bevidst arbejde omkring dette fællesskab og har fokus på faktorer, der styrker fællesskabet.”
Et konkret nyt initiativ på baggrund af Tour de Force er, at man i Odder og Skanderborg etablerer særlige virksomhedscentre som ”træningsbaner” ude på virksomhederne målrettet denne unge målgruppe. Første virksomhedscenter er netop sat i gang i Kvickly i Skanderborg. Initiativet er støttet af midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Skanderborg.
Se evaluering af Tour de Force (pdf)
Til forsiden
Uddannelse i toppen af dagsordenen
Budskabet er nået frem: De helt unge i Ikast-Brande Kommune er klar over, at uddannelse er den eneste farbare vej. Den nyoprettede UU-afdeling har allerede gode erfaringer med at befinde sig midt i jobcentret.
Hvis en ung ledig kommer ind ad døren på jobcentret i Ikast-Brande og søger om kontanthjælp, varer det ikke længe, før den unge sidder over for en vejleder fra UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning.
UU holder til på førstesalen af jobcentret på rådhuset i Ikast. I jobcentrets åbningstid er der altid en vejleder til rådighed, hvis der er brug for det. Den unge, der kommer ind og søger job eller kontanthjælp, bliver gelejdet videre til en samtale om uddannelse.
For uddannelse står ikke blot øverst på dagsordenen på det nationale politiske niveau. Det gør det også helt konkret på jobcentret og UU i Ikast-Brande. Det er her, medarbejderne har den direkte kontakt til de unge og fortæller dem, at hvis de skal være sikre på at have et job også om ti år og kunne forsørge sig selv, så er uddannelse det eneste svar. Og det forstår de unge ganske udmærket, understreger Peter Michael Kjærgård, leder af UU i Ikast-Brande Kommune.
Han tiltrådte, da Ikast-Brande oprettede deres eget UU i august 2011. Tidligere dækkede UU i Herning også Ikast-Brande.
Tæt samarbejde med jobkonsulenter
”Kommer der en ung ledig under 25 år ind på jobcentret, kan samtalen med en UU-vejleder ske samme dag eller samme time. For vi er der. Så starter vi en proces over nogle uger med samtaler, og den unge finder ud af, hvilke ressourcer han eller hun har. Vi er meget procesorienterede og har et tæt samarbejde med jobkonsulenterne. Et eksempel: En ung, der gerne vil være tømrer. Men tømreruddannelsen starter først om fire måneder. Vi forsøger i samarbejde med jobkonsulenterne at finde ud af, om der er en uddannelsesrettet praktik, den unge kan gå i gang med her og nu,” forklarer Peter Michael Kjærgård.
Ligger godt i statistikken
I januar kom der tal fra den nationale Ungedatabase, der viste, at 94 procent af de 15 til 17-årige på landsplan er i gang med uddannelse eller uddannelsesforberedende aktiviteter. I Ikast-Brande er tallet knap 95 procent.
”Vores tal viser, at ganske mange af de unge, der forlader grundskolen, har forstået, at der skal uddannelse til,” siger Peter Michael Kjærgård.
”Det er jo et fint tal. Men der skal jo også gerne stå 95 procent om tre år. Opgaven er også at sikre, at de unge ikke dropper ud.”
Vigtigt at de unge ikke smutter
Et af værktøjerne i den forbindelse er et ungdomsuddannelsesråd, som UU koordinerer, og som er støttet af det lokale beskæftigelsesråd. Her sidder repræsentanter for kommunale forvaltninger, ungdomsskolen, jobcenter, folkeskolerne med flere.
”Formålet er at have helt tæt kontakt omkring de unge, der er på vej til at smutte væk fra den uddannelse, de er i gang med. Hvis en ung ikke fortsætter, sørger vi for, at han eller hun kommer hurtigt over i noget andet. Eventuelt en produktionsskole, hvor den unge bliver bedre til at omgås kammerater – hvis dét er problemet. Fastholdelsen er vigtig,” understreger Peter Michael Kjærgård.
Ud at se på gearkasser
UU er også involveret i et andet initiativ sammen med blandt andre erhvervsskolen og Dansk Metal. Man har været ude på folkeskolerne og fortælle om områdets industrivirksomheder og mulighederne for job som industritekniker. 80 folkeskoleelever var ude at besøge virksomheden Niebuhr Gears, der laver gearkasser til vindmølleindustrien. En højteknologisk virksomhed, der har haft svært ved at skaffe lærlinge. Og, som Peter Michael Kjærgård siger, hvor man ikke får olie på fingrene, for de arbejder på et tastatur foran en computer.
Arbejdet i UU kalder han forebyggende.
”Da jeg startede her, sagde jeg - lidt i sjov - at vores opgave er at gøre jobcentrene arbejdsløse. Vi skal gøre så mange som muligt uddannelsesparate, sørge for at de kommer i uddannelse, så de kan komme ud og få job,” siger Peter Michael Kjærgård.
Til forsiden
Forstærket fokus på jobrotation og trainee-forløb
Mere jobrotation inden for det offentlige og flere nyuddannede ud og få erfaring på en arbejdsplads. Finansloven for 2012 indeholder nye midler til begge dele.
I 2012 og 2013 er der på landsplan afsat 10 mio. kroner til opgaver for særlige jobrotationskoordinatorer, der skal hjælpe med at få mere gang i jobrotationsordningen i de offentlige virksomheder. Koordinatorerne skal ansættes i de fire beskæftigelsesregioner, og Beskæftigelsesregion Midtjylland har udpeget en jobrotationskoordinator.
Jobrotationskoordinatorens opgave bliver at understøtte den udvikling, der allerede er i gang i en række af regionens jobcentre. Arbejdet kan bestå i hjælp til juridisk bistand, etablering af netværk, tværkommunal koordinering eller særlige uddannelsesdage om jobrotation ude i jobcentrene.
Jobrotation er betegnelse for en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte på efteruddannelse og erstatter dem med vikarer i uddannelsesperioden.
Se FAQ om jobrotation (pdf)
Samtidig er der afsat 10 mio. kroner til at skabe trainee-forløb i 2012 og 2013 for uddannede inden for Akademikernes Centralorganisation (AC) og FTF. Målet er at få 1.000 nyuddannede ledige ud i trainee-forløb.
Et trainee-forløb ligger ud over den ordinære aktivering. Det kan bestå af kursusaktivitet i kombination med forskellige virksomhedsrettede aktiviteter, for eksempel virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Som en del af ordningen kan et virksomhedspraktikforløb udvides fra 4 til 8 uger.
De to faglige hovedorganisationer har valgt en forskellig tilgang til at fremme brugen af trainee-forløb. Overordnet er det beskæftigelsesregionernes rolle at fremme indsatsen, understøtte jobcentrenes indsats og være bindeled mellem organisationerne, jobcentrene og virksomhederne.
En medarbejder ved Beskæftigelsesregion Midtjylland har fået som hovedopgave at fungere som konsulent i forbindelse med trainee-forløbene indtil udgangen af 2013.
Beskæftigelsesregion Midtjylland gennemfører 27. marts et fællesseminar for jobcentrene og de to organisationer, hvor organisationerne præsenterer deres koncepter for gennemførelse af initiativet, ligesom udfordringer i forbindelse med initiativet vil blive drøftet.
Til forsiden
Uddannelse til unge 3F’ere i Norddjurs
Der bliver brug for kvalificeret arbejdskraft ved de mange bygge- og anlægsaktiviteter i Aarhus-området samt på Grenaa Havn i forbindelse med Anholt Havmøllepark. Derfor har Jobcenter Norddjurs sat gang i projektet ”Faglært – ja tak”. Formålet er at få unge ledige medlemmer af 3F til at gå i gang med en erhvervsuddannelse eller en opkvalificering med sigte på byggefagene.
Omkring 65 ledige medlemmer af 3F i alderen 18-29 år bliver i første omgang indkaldt til fælles informationsmøde. Den enkelte ledige forpligter sig aktivt i forhold til projektet ved at indgå en skriftlig kontrakt. De ledige skal efterfølgende deltage i opfølgningssamtaler og i en særlig uddannelses- og jobklub, som Jobcenter Norddjurs, Tradium Randers-Djursland og 3F Djursland står bag. Deltagerne modtager kompetenceafklaring til uddannelse og meritvurdering. Herefter får de tilbud inden for eksempelvis arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser samt virksomhedspraktik og løntilskudsansættelse.
Projektet kører fra marts 2012 og året ud. Målet er, at 50 procent af de ufaglærte deltagere ved udgangen af 2012 er i gang med opkvalificering, og at 60 procent af uddannelsesaktiviteterne vil være inden for bygge og anlæg. Der vil også være faglærte deltagere i projektet, og her er målet, at 80 procent skal i job i 2012. Projektet er finansieret af beskæftigelsesregionens pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed.
Beskæftigelseskonference 2012
Årets beskæftigelseskonference for Beskæftigelsesregion Midtjylland finder sted 16. april 2012 i Herning Kongrescenter. Deltagerne er repræsentanter for de beskæftigelsespolitiske aktører i regionen.
Programmet indeholder blandt andet: Oplæg af Marie Hansen, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, om de beskæftigelsespolitiske udfordringer, mål og indsats for 2013, Jens Folman, jobcenterchef i Silkeborg Kommune, om langtidsledigheden, og Kurt Nygaard, jobcenterchef i Horsens Kommune om ungeindsatsen.
Desuden paneldebat med oplæg fra Henrik Bach Mortensen, direktør i DA, Ejner K. Holst, LO-sekretær, Flemming Eskildsen borgmester i Skive Kommune, og Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune.
Som rosinen i pølseenden vil Anders Lund Madsen sætte liv i forsamlingen under overskriften ”Tid til tanker”.
Konferencen er åben for alle interessenter, og det er gratis at deltage.
Til forsiden