Hvilke administrations- og driftsudgifter giver refusion? - infomøde d. 8 september
På informationsmødet gennemgås Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) Vejledning om kommunernes opgørelse af administrations- og driftsudgifter ved aktivering af målgrupper, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sygedagpengeloven.
Arrangementet lægger vægten på hvilke administrations- og driftsudgifter, der kan hentes statsrefusion til og til hvilke, der ikke kan, og hvordan jobcentret afgrænser og dokumenterer udgifterne, herunder også i forhold til rådighedsbeløb og serviceloft (anden aktør).
Ud over en gennemgang af vejledningen og mulighed for at stille uddybende spørgsmål til de personer, der har lavet vejledningen, er det hensigten med mødet, at deltagerne får mulighed for at drøfte vejledningens praktiske anvendelse – både indbyrdes og med AMS.
Øvrige emner?
Da der er medarbejdere fra AMS med stort kendskab til statsrefusion, kontoregler m.v. til stede ved arrangementet, er deltagerne velkomne til at stille forslag til øvrige emner, der ønskes drøftet – f.eks. omkring medfinansiering af dagpenge eller andet – i forbindelse med tilmelding til arrangementet.
Beskæftigelsesregionen vil endvidere benytte mødet til at informere om aktuelle nyheder.
Målgruppen
Vi forventer maks. 2-3 deltagere fra hvert jobcenter, der beskæftiger sig med administrative forretningsgange i forbindelse med refusion og/eller som har brug for viden herom, f.eks. i forbindelse med administration/ planlægning af projekter, udlægning af opgaver til andre aktører m.v.
Tilmelding og forslag til øvrige emner
Sendes på vedlagte skema til Anna Dorthe Kirkeby senest onsdag d. 18. august 2010.
Tid & sted
Onsdag d. 8. september 2010 kl. 10:15 – ca. 14:00 hos Beskæftigelsesregion Midtjylland, Søren Frichsvej 38K st., 8230 Åbyhøj
Tilmeldingsskema
Tilmedlingsskema (excel)
Mere information
Anna Dorthe Kirkeby
72223756
adk@ams.dk
Vejledningen
VEJ nr 9230 af 11/05/2010
Også interessant for dig
Økonomimodellen