Aktiv beskæftigelsespolitik
Den aktive beskæftigelsespolitik skal være med til at sikre et velfungerende arbejdsmarked. Det sker gennem en indsats over for både ledige og beskæftigede, som søger arbejde eller uddannelse. Og det sker gennem en indsats over for private og offentlige virksomheder. Den aktive beskæftigelsespolitik har følgende overordnede formål:
- At få arbejdsudbuddet op
- At få folk væk fra offentlig forsørgelse
- At sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for.
- At sikre, at ledige ikke bliver langtidsledige.
Aktivering
Et tilbud til ledige om uddannelse, løntilskud, virksomhedspraktik m.m. Formålet er at hjælpe den ledige til varig, ordinær beskæftigelse. Aktiveringen vil tage udgangspunkt i både den lediges ønsker og forudsætninger og i arbejdsmarkedets behov.
Aktivloven
Lov om en aktiv socialpolitik
Aktivramme
Midler afsat på finansloven til aktiveringsindsatsen.
AMS – Arbejdsmarkedsstyrelsen
AMS har det overordnede ansvar for at gennemføre og følge op på den beskæftigelsespolitiske indsats. Find mere information om AMS på deres hjemmeside www.ams.dk
AMU –
Arbejdsmarkedsuddannelser
AMU tilbyder kurser for faglærte og ufaglærte. Læs mere om kurser og om arbejdsmarkedsuddannelser på UddannelsesGuiden www.ug.dk
Anden Aktør/Andre aktører
Andre aktører er en medspiller i jobcentrenes beskæftigelsesindsats for ledige. Det er private konsulentfirmaer, kursusvirksomheder og selvejende institutioner, som kan inddrages i store dele af jobcentrenes indsats.
Det er jobcentrene, der har ansvaret for, at de ledige får jobsamtaler og aktive tilbud, men jobcentrene kan vælge at udbyde en del af det arbejde til andre aktører. Det er tanken, at andre aktører skal hjælpe jobcentrene med at give de ledige en skræddersyet indsats, så de kommer hurtigere i job. Der er mere information at finde om andre aktører på Beskæftigelsesministeriet hjemmeside www.bm.dk
Arbejdsdirektoratet
Arbejdsdirektoratet nedlægges pr. 31. december 2010 og opgaverne overflyttes til andre styrelser. Helt konkret betyder det at tilsynsopgaverne overflyttes til Pensionsstyrelsen (www.penst.dk) og klagesagsopgaverne overflyttes til Arbejdsskadestyrelsen (www.ask.dk).
Arbejdsdirektoratet førte frem til slutningen af 2010 tilsyn med a-kassernes administration og regnskab og behandlede klager over a-kassernes afgørelser samt administrede ferieloven. Desuden beskæftigede Arbejdsdirektoratet sig med alle dele af forvaltningen af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, feriedagpenge, overgangsydelse, feriepenge, fleksydelse, delpension og forsikringsordningerne vedrørende sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende. Arbejdsdirektoratet førte også tilsyn med kommunernes administration af blandt andet rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere.
Arbejdsgivernes Elevrefusion – AER
AER er en fond til hel eller delvis refusion af arbejdsgivernes udgifter til lærlingeløn mens lærlingen er på skoleophold. AER giver også tilskud til arbejdsgivere, der opretter praktikpladser. AER finansieres gennem arbejdsgiverbidrag, som betales af alle virksomheder i forhold til virksomhedens størrelse. Læs mere herom på www.atp.dk under linket AER.
Arbejdsfordeling
Ved en arbejdsfordeling nedsættes arbejdstiden for medarbejdere i en virksomhed i en begrænset periode for at undgå afskedigelser. Arbejdsfordelinger, der varer op til 13 uger, anmeldes af virksomheden til jobcentret senest en uge inden ikrafttræden. Virksomheder, der ønsker arbejdsfordeling over 13 uger, søger – senest 4 uger inden udgangen af de første 13 uger – til Det regionale beskæftigelsesråd.
Arbejdskraftreserven
Ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed.
Arbejdsmarkedsbalancen
Beskæftigelsesregionerne offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance på regionernes hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne for cirka 1.100 stillingsbetegnelser i hver af de fire beskæftigelsesregioner. Eksempelvis kan man se, om der er rigtig gode, gode eller mindre gode jobmuligheder for en stilling som social- og sundhedshjælper i Midtjylland.
Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde hos jobcentrene, a-kasserne og andre aktører. Balancen er et redskab i den aktive beskæftigelsesindsats, der er med til at sikre sagsbehandlere et godt grundlag for at kunne målrette indsatsen og vise den ledige den kortest mulige vej til job.
Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data som fortæller om udbud og efterspørgsel på arbejdskraft i regionerne. Læs mere på Beskæftigelsesregion Midtjyllands hjemmeside www.brmidtjylland.dk
Arbejdsmarkedsparate (jobklare) ledige
Ledige, der kan varetage et ordinært arbejde, så de kan være ude af offentlig forsørgelse inden for de næste tre måneder. Det vil sige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 (se Matchmodel).
Arbejdsprøvning
En arbejdsprøvning foretages typisk i forbindelse med en revalidering og har til formål at afklare den lediges muligheder for at varetage en bestemt jobfunktion på en konkret arbejdsplads og derved sikre et beskæftigelsesperspektiv.
Arbejdsstyrken
Summen af arbejdsmarkedsparate (jobklare) ledige og beskæftigede. Med andre ord består arbejdsstyrken af det antal personer som står til rådighed for arbejdsmarkedet.
AVU – Almen Voksenuddannelse
AVU består typisk af enkeltfagskurser på folkeskolens 9. og 10. klasses niveau, som er tilrettelagt for voksne. Få mere information om AVU på www.vuc.dk.
B alanceproblemer
Udækkede arbejdskraftbehov af mere end midlertidig karakter, som skyldes andre årsager end manglende faglige kvalifikationer.
BER-FU
En forkortelse for Beskæftigelsesrådets Forretningsudvalg
Beskæftigelsesankenævnet
Der er et beskæftigelsesankenævn i hver region og nævnet behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunerne eller jobcentrene om borgernes rettigheder og pligter efter den sociale lovgivning og arbejdsmarkedslovgivningen.
Beskæftigelsesankenævnet har 8 medlemmer og direktøren for Statsforvaltningen er formand for nævnet. Herudover er direktøren for beskæftigelsesregionen fast medlem af nævnet. De øvrige 6 medlemmer er udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Kommunekontaktrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Danske Handicaporganisationer.
Beskæftigelsesgrad
Betegner andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder (normalt afgrænset til de 16-64-årige), som er i beskæftigelse.
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesregion Midtjylland er en del af Beskæftigelsesministeriet. Læs mere om Beskæftigelsesministeriet på deres hjemmeside www.bm.dk
Beskæftigelsesplan, lokal
Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de lokale og regionale udfordringer på beskæftigelsesområdet og indfri de indsatsområder og mål, som beskæftigelsesministeren hvert år kommer med.
Beskæftigelsesregioner
Der er fire Beskæftigelsesregioner i Danmark: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Beskæftigelsesregion Syddanmark og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.
De fire beskæftigelsesregioner har til opgave at følge op på resultaterne af jobcentrenes indsats og samtidig understøtte jobcentrene i at opnå gode resultater. Beskæftigelsesregionerne udarbejder derfor nøgletal, analyser m.m. om jobcentrenes resultater. Herudover gennemfører beskæftigelsesregionerne analyser af de regionale arbejdsmarkeder samt overvåger udviklingen i ledigheden.
Du kan finde mere information om beskæftigelsesregionerne på deres hjemmesider:
Beskæftigelsesrådet – BER
BER er et nationalt partsorgan med repræsentanter for arbejdsmarkedets organisationer. Rådet blev etableret juli 2003 som en sammenslutning mellem det hidtidige Landsarbejdsrådet (LAR) og Det sociale Råd (DSR). Rådet består af en formand og 25 medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter (DA, LO, SALA, FTF, AC og LH), KL og Danske Handicaporganisationer.
Rådet afholder 8 møder årligt og skal medvirke til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen og rådgive beskæftigelsesministeren på centrale områder inden for beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsestilskud (kommunal økonomi)
Beskæftigelsestilskuddet kan sammenlignes med bloktilskuddet, men vedrører kun kompensation for kommunernes udgifter til ledige a-dagpengemodtagere. Beskæftigelsestilskuddet er opdelt i to dele. Den ene del – grundtilskuddet – tildeles på baggrund af den enkelte kommunes nettoudgifter 2 år tilbage og den anden del – merudgiftsbehovet – på baggrund af udvikling i bruttoledigheden i regionen og landsdelen. Endelig er der en forsikringsordning – hvis en enkelt kommune har en væsentlig højere stigning i bruttoledigheden end øvrige kommuner, finansierer disse som en del af ordningen. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres og efterreguleres.
BR-FU
En forkortelse for Beskæftigelsesregionens Forretningsudvalg
Bruttoledige
Antallet af arbejdsmarkedsparate (jobklare) ledige samt personer i løntilskudsjob og arbejdsmarkedsparate personer i anden form for aktivering.
Normalt omfatter ledighedstal ikke de ledige, der er i aktivering eller i løntilskudsjob, og derfor er bruttoledigheden interessant, fordi den omfatter alle ledige, der udgør en udgift for de offentlige kasser.
CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
CABI’s mission er at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet via integration af bl.a. personer med et fysisk eller psykisk handicap, indvandrere, utilpassede unge eller sygemeldte som skal tilbage i arbejde.
CABI arbejder for at holde landets jobcentre og virksomheder opdaterede med den nyeste viden og de bedste metoder til rekruttering og fastholdelse af udsatte grupper. Alle der beskæftiger sig med at få flere udsatte ledige i job, kan gratis hente inspiration, viden og værktøjer til det daglige arbejde på:
www.cabiweb.dk og www.socialtengagement.dk
C V-bank
En CV-database på jobnet.dk, hvor jobsøgere kan lægge deres CV-profil ind, og hvor virksomheder kan søge efter den rette medarbejder. Man vælger selv, om man vil være anonym i CV-banken. Ledige er forpligtede til at lægge deres CV i jobnets cv-bank senest en måned efter tilmelding som ledig. www.jobnet.dk
CV-samtale
En CV-samtale er en samtale mellem den ledige og enten af jobcenter eller a-kasse, hvor der tages stilling til om den lediges CV på www.jobnet.dk er fyldestgørende og udfyldt korrekt. Formålet med samtalen er, at den lediges CV godkendes, da det er en forudsætning for f.eks. at modtage dag-penge.
Delvis raskmelding
Hvis en sygemeldt medarbejder ikke umiddelbart har mulighed for at vende tilbage til sit arbejde på fuld tid, kan en delvis raskmelding være relevant. Hvis en person f.eks. efter længere tids sygdom er klar til at vende tilbage til arbejdet, men har behov for at starte på nedsat tid og herefter trappe op til sædvanlig tid. Kommunen kan yde sygedagpengerefusion for de timer, den delvist raskmeldte medarbejder ikke kan arbejde, og kommunen kan desuden yde vejledning og hjælp til opkvalificering af den sygemeldte. Kommunen skal godkende en aftale om delvis raskmelding.
Delvis sygemelding
Det kan under nogle omstændigheder være en mulighed, at en medarbejder ikke er væk fra arbejdspladsen under sin sygdom, men derimod får nedsat sit timetal. Kommunen kan yde sygedagpengerefusion for de timer, den delvist sygemeldte medarbejder ikke er på arbejdet.
D REAM
DREAM er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Velfærds-, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, CPR-registret samt SKAT. DREAM er bl.a. velegnet til forløbsanalyser over tid, hvor der fokuseres på skift mellem ordninger eller varigheden af givne ydelsesperioder.
DUT - Det Udvidede Totalbalanceprincip (kommunal økonomi)
Når der sker ændringer i udgifts- og/eller opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner, bliver de økonomiske konsekvenser vurderet. Det sker via de såkaldte DUT-forhandlinger. Her igennem sikres, at det generelle statstilskud til kommuner/regioner reguleres i overensstemmelse med opgaverne og byrdefordelingen. F.eks. var det via DUT kommunerne fik midler til at overtage den statslige del af jobcentret i 2009, men det kan også være mindre opgaver som f.eks. konsekvenserne af at indføre ny matchmodel i jobcentrene. I forhandlingerne deltager KL/Danske Regioner og staten.
EGU – Erhvervsgrunduddannelse
EGU er en to-årig erhvervsgrunduddannelse med stor vægt på praktik. Du kan finde mere information på www.egu.dk
E fterspørgselssiden
Virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Erhvervsfrekvens
Kaldes også for erhvervsgraden, som er andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, som er i arbejdsstyrken – dvs. som er beskæftigede eller ledige. Erhvervsfrekvensen er altså højere end beskæftigelsesgraden, fordi den også tæller de ledige med. Se også beskæftigelsesgrad.
EUD – Erhvervsuddannelser
De tidligere efg- og lærlingeuddannelser og de grundlæggende teknikeruddannelser blev i 1991 slået sammen under navnet erhvervsuddannelser – ofte forkortet som EUD. Erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser og det betyder, at de ligger i forlængelse af en grundskoleuddannelse (normalt 9 års skolegang). De kundskaber og færdigheder erhvervsuddannelserne giver, kan anvendes direkte i erhvervslivet. Med en erhvervsuddannelse kan man f.eks. blive murer, skorstensfejer eller dyrepasser.
Elever under erhvervsuddannelse veksler mellem at modtage teoretisk undervisning på en erhvervsskole (teknisk skole eller handelsskole) og faglig undervisning i virksomhedspraktik. Størstedelen af uddannelsen finder sted i virksomheden. Længden af erhvervsuddannelserne varierer mellem 2 og 5 år, men de fleste erhvervsuddannelser tager 3-4 år at gennemføre.
EURES
EURES er Jobcentrets internationale afdeling, der samarbejder med arbejdsformidlingerne i EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. EURES er en forkortelse for European Employment Services og blev oprettet i 1994 af Europa Kommissionen med det formål at lette arbejdskraftens frie bevægelighed. Læs mere på deres hjemmeside www.eures.dk
Faktiske ledige
Se Bruttoledige
F laskehalse
Udtrykket flaskehalse på arbejdsmarkedet bruges, når der er rekrutteringsproblemer inden for et bestemt område. På baggrund af oplysninger indhentet fra virksomhederne og arbejdsmarkedsbalancen laver de fire beskæftigelsesregioner opgørelser over hvilke typer arbejdskraft der rekrutteringsproblemer med i de forskellige regioner
Fleksjob
Stillinger på særlige vilkår for folk med nedsat arbejdsevne. Du kan finde mere information om fleksjob på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk
Fleksydelse
Fleksydelse er en frivillig ordning, som gør det muligt for folk, der er visiteret til fleksjob, at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før de når pensionsalderen. Man kan sige, at fleksydelse svarer til efterløn for folk i fleksjob. Fleksydelsesalderen er 60 år. Der er mere information at finde på beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk
Flyttehjælp
Hvis den rigtige jobsøger bor i den anden ende af landet, kan jobcenteret tilbyde flytte- og rejsehjælp. Betingelsen er, at jobbet er inden for et område med mangel på arbejdskraft og gode beskæftigelsesmuligheder. Formålet er at styrke mobiliteten på arbejdsmarkedet. Flyttehjælpen kan max. være på 25.000 kr. Du kan finde yderligere information på www.jobnet.dk
Forsikrede ledige
Ledige der er medlem af en a-kasse og berettiget til dagpenge.
Forsøgsprojekter
Forsøgsprojekter kan f.eks. være forskellige kampagner eller kontrollerede forsøg.
Fortrinsadgang
En handicappet ansøger har fortrinsadgang til ledige stillinger i det offentlige og ved tildeling af en del bevillinger hos offentlige arbejdsgivere, hvis ansøgeren har lige så gode kvalifikationer som de øvrige ansøgere. En ansøger med et handicap har altid ret til en personlig samtale med arbejdsgiveren.
Friattest
En særlig lægeerklæring til dokumentation for sygdom i forbindelse med sygefravær.
Forrevalidering
Forrevalidering betegner den periode, hvor det ikke er muligt at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med revalidering og tilbuddene er af afklarende eller erhvervsmodnende karakter. Under forrevalidering bevarer borgeren sin hidtidige forsørgelse og efter forrevalideringen skal kommunen så vurderer, om der skal tilbydes revalidering. Se mere information på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk
FU
En forkortelser for Forretningsudvalg
FVU – Forberedende Voksenundervisning
FVU er et tilbud til voksne, der har brug for at forbedre deres grundlæggende færdigheder i dansk og regning/matematik. Du kan finde mere information om FVU på www.vuc.dk eller på UddannelsesGuiden www.ug.dk
G
VU – Grundlæggende Voksenuddannelse
GVU er erhvervsrettet grunduddannelse for voksne, der ikke kræver praktikaftale. Find mere information om GVU på UddannelsesGuiden www.ug.dk
Ikke forsikrede ledige
Ledige der ikke er medlem af en a-kasse og modtager kontant- eller starthjælp.
Introduktionsydelse
Udlændinge, der kommer fra lande uden for Norden og EU, kan deres første tre år i Danmark få introduktionsydelse, såfremt de ikke kan forsørge sig selv på anden vis og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Isbryderordning for handicappede
Isbryderordningen er en løntilskudsordning for nyuddannede med handicap. Mere specifikt er målgruppen personer med handicap, som har en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, og som ikke har opnået ansættelse op til to år efter uddannelsens afslutning. Ansættelse kan ske i både private og offentlige virksomheder på overenskomstmæssige/lignende vilkår, og støtteordningen kan bruges umiddelbart efter, at personen er blevet færdiguddannet og ledig. Formålet med ordningen er at give en mulighed for at få erhvervserfaring inden for fagområdet. Du kan finde yderligere information om Isbryderordningen på www.jobnet.dk
J
obindsats.dk
Jobindsats.dk gør det nemt og hurtigt at få overblik over beskæftigelsesindsatsen. Du kan finde informationer om antal personer, udgifterne til forsørgelse og indsatsen for at skaffe personerne i beskæftigelse – lokalt, regionalt og i hele landet. www.jobindsats.dk
Jobnet.dk
Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet. Jobnet er udviklet af Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med Kommunernes Landsforening. www.jobnet.dk
Jobrotation
Jobcentre kan lave aftaler om jobrotation med virksomheder, som ønsker at få opkvalificeret en gruppe ansatte. Mens en gruppe ansatte er på efteruddannelse, passer ledige deres arbejde. Læs mere om jobrotation på jobcentrenes hjemmeside www.jobnet.dk
Jobsamtale
I beskæftigelsespolitiske sammenhænge hentyder jobsamtaler ofte til de samtaler jobcentrene har pligt til regelmæssigt at afholde med den ledige. Jobsamtaler omhandler den lediges jobplan og muligheder for at komme i job hurtigst muligt.
Karensperioder
Kommunen medfinansierer ikke i de første 4 uger af dagpengeperioden – det kaldes karensperiode. Der er indført en indfasningsperiode, således at karensperioden er: 18 uger fra 4. januar 2010, 12 uger fra 3. januar 2011, 8 uger fra 2. januar 2012 og 4 uger fra 31. december 2012.
Kompetencerådet (Region Midtjylland)
Det Midtjyske kompetenceråd er et rådgivende organ, hvis primære opgave er vejledning og rådgivning omkring temaer eller indsatsområdet på kompetenceområdet i Region Midtjylland.
Kompetencerådet er paritetisk sammensat og afspejler en høj faglighed og et indgående kendskab til området og dets problemstillinger. Rådet består af 12 medlemmer: 6 er repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, 1 repræsentant fra beskæftigelsesregionen, 2 repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne, 1 repræsentant for kommunerne, 1 repræsentant for Region Midtjylland og formanden er udpeget af Vækstforum. Du kan finde mere information om Kompetencerådet på Region Midtjyllands hjemmeside www.regionmidtjylland.dk
K ontaktforløb
Kontaktforløbet består af en række aktiviteter, der alle sigter mod at få ledige i job så hurtigt som muligt. Hvis det ikke er realistisk, at den ledige kommer i job på helt kort sigt, skal kontakten sigte mod at få planlagt jobrettede aktiviteter.
Kontaktforløbet består af cv-samtalen, jobsamtaler og rådighedssamtaler. Du kan finde mere information på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk
Kontrakt – Rådets kontrakt med ministeren
Det Regionale Beskæftigelsesråd og beskæftigelsesregionen indgår for hvert år en kontrakt med beskæftigelsesministeren / Arbejdsmarkedsstyrelsen om de mål, der skal nås det kommende år.
Kontrollerede forsøg
Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne gennemfører løbende projekter – i samarbejde med udvalgte jobcentre – der har til formål at forbedre og målrette beskæftigelsesindsatsen. Der iværksættes to kontrollerede forsøg om året, som evalueres undervejs og efterfølgende.
KVU – Kort Videregående Uddannelse
KVU varer typisk 2 år og ved at tage en KVU, kan man f.eks. blive serviceøkonom, multimediedesigner eller laborant. Du kan finde mere information om KVU på UddannelsesGuiden www.ug.dk
LAB – Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
Formålet med LAB er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved på den ene side at bistå de arbejdssøgende med at finde arbejde og på den anden side yde service til private og offentlige arbejdsgivere, der enten søger arbejdskraft eller som ønsker at fastholde ansatte i beskæftigelse. Disse opgaver varetages af jobcentrene. Find yderligere information om LAB på www.retsinformation.dk
L angtidsledighed
Langtidsledighed opgøres som ledige, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 80 % af tiden det seneste år. Langtidsledige opgøres som helårsbruttoledige, og omfatter derfor både ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
LBR – Lokale beskæftigelsesråd
Der er oprettet LBR forbindelse med alle jobcentre. LBR er sammensat af repræsentanter for lønmodtagere, arbejdsgivere, praktiserende læger, invalideorganisationer, relevante lokale råd og foreninger samt kommunen. LBR modtager et tilskud fra staten til at understøtte sine aktiviteter. Pengene fordeles årligt til finansiering af nyskabende, virksomhedsrettede initiativer til gavn for det lokale arbejdsmarked.
Rådene har iflg. lovgivningen to hovedopgaver:
- Rådgivning af de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret.
- Samordning og udvikling af den lokale forebyggende indsats for borgere, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Ledighedsydelse
Personer kan modtage ledighedsydelse, hvis de er visiteret til et fleksjob og umiddelbart inden har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet eller har modtaget revalideringsydelse. Man kan sige at ledighedsydelses svarer til dagpenge for folk i fleksjob. Du kan finde mere information om fleksjob og ledighedsydelse på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk
Ledighedsgrad
Betegnelse for, hvor stor en del af en periode – f.eks. et år – en person har været berørt af ledighed. Hvis ledighedsgraden er 0,8 betyder det, at personen har været berørt af ledighed i 80 % af året.
LVU – Lang Videregående Uddannelse
En LVU varer typisk 5 år og ved at tage en LVU kan man f.eks. blive biolog, økonom eller ingeniør. Du kan finde mere information om LVU på UddannelsesGuiden www.ug.dk
Løntilskud
Ledige kan blive ansat med løntilskud i en privat eller en offentlig virksomhed. Ansættelsen sker som led i en jobplan og har til formål at give den ledige arbejdserfaring og rutine. Læs mere om både privat og offentlig ansættelse med løntilskud på www.jobnet.dk
M ainstreaming
Strategi, der inddrager et bestemt perspektiv f.eks. overvejelser om køn og ligestilling, handicap eller seniorer som et naturligt element, både i planer og politikker og i det daglige arbejde.
Matchmodel
Med udgangen af 1. kvartal 2010 blev en ny match-model taget i brug. Jobcentrene skal bruge matchmodellen, når de skal vurdere, hvilken indsats der skal gøres for den enkelte borger i jobcentret. De fem grupper fra den gamle mtach-model bliver erstattet af tre nye matchgrupper:
- Matchgruppe 1: Jobklar
Borgere der, efter jobcentrets vurdering, kan tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder.
- Matchgruppe 2: Indsatsklar
Borgere, der ikke vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, så de er ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.
- Matchgruppe 3: Midlertidigt passiv
Borgere, der vurderes at have så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.
Medfinansiering (kommunal økonomi)
Kommunerne medfinansierer dagpenge og befordringsgodtgørelse m.v. til ledige dagpengemodtagere. Der er tale om ydelser som a-kasserne udbetaler og som staten refunderer. I 2011 medfinansierer kommunerne f.eks. 50 % af de udbetalte dagpenge fra uge 13 til personer, der ikke er i aktivering og 25 % for personer, der er i aktiveringstilbud.
Merbeskæftigelseskravet
Merbeskæftigelseskravet betyder, at når man ansætter en ledig i et løntilskudsjob skal der være tale om en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden. Der skal altså være en merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.
Der er forskellige regler for ansættelse i offentlige og private løntilskudsjob. Du kan finde mere information om reglerne for løntilskudsjob på jobcentrenes hjemmeside www.jobnet.dk
Merit
Dokumentation for og anerkendelse af kvalifikationer f.eks. erhvervserfaring og uddannelsesbaggrund med henblik på at afkorte et uddannelsesforløb.
Ministermål
Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år nogle beskæftigelsesmål. Målene vedrører områder, hvor der er behov for en styrket indsats for at løfte resultaterne. I 2011 vedrører målene: Arbejdskraftreserven, permanent offentlig forsørgelse (pof), unge og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Mulighedserklæring
En særlig lægeerklæring, der erstatter den tidligere ”Lægeerklæring om uarbejds-dygtighed” i forhold til sygemeldte medarbejdere. Formålet er at bevare den sygemeldtes kontakt til arbejdspladsen og forbedre virksomhedernes indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere. Lægeerklæringen kaldes en Mulighedserklæring, fordi den skal hjælpe leder og medarbejder med at finde mulighederne for, at den syge kan fastholdes i arbejde.
MVU –
Mellemlang Videregående Uddannelse
En MVU varer typisk 3-4 år og ved at tage en MVU kan man f.eks. blive pædagog, sygeplejerske eller bygningskonstruktør. Du kan finde mere information om MVU på UddannelsesGuiden www.ug.dk
O
ffentligt udbud
Ved offentligt udbud offentliggør den udbydende statsinstitution udbuddet i et passende antal landsdækkende medier (aviser og fagblade eller tilsvarende). EU-udbud skal annonceres i EU-tidende. Annonceringen skal indeholde en kort beskrivelse af den pågældende opgave samt oplysninger om, hvor det specificerede udbudsmateriale kan afhentes. Annoncen skal endvidere indeholde tid og sted for tilbuddenes aflevering til udbyderen. Alle interesserede kan herefter afgive et tilbud.
P
ersondataloven
Persondataloven giver borgeren særlige rettigheder i forbindelse med, at private virksomheder og offentlige myndigheder bruger personoplysninger på edb. Persondataloven giver bl.a. en borger ret til at få oplyst, hvilke persondata Jobcenter har om den pågældende. Man har også mulighed for at få rettet, blokeret eller i særlige tilfælde slettet oplysninger, der viser sig at være forkerte eller vildledende.
Man har ligeledes ret til at bede om, at ens personoplysninger ikke indsamles eller edb-behandles af et Jobcenter. Men man skal være klar over, at det kan betyde, at man mister rettigheder f.eks. til dagpenge. Du kan finde mere information om persondataloven på datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk
Personlig assistance
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med et handicap kan få tilskud til op til 20 timers hjælp om ugen fra en personlig assistent til de arbejdsfunktioner, som den handicappede ikke selv kan udføre. Personlig assistance kan også fås til deltagelse i kurser i forbindelse med arbejdet. Personlig assistance kan fås af ledige med handicap til deltagelse i efteruddannelse, hvis uddannelsen er en forudsætning for at få et konkret job.
POF
– Permanent Offentlig Forsørgelse
POF dækker over personer, der er i fleksjob, på ledighedsydelse eller førtidspension.
Positivlisten
Se voksenlærlingelisten
R
ammeaftale
En tidsbegrænset – ofte flerårig – aftale med en udbyder, der efter udbudsforretning giver jobcentrene adgang til i aftalens løbetid at få leveret ydelser, f.eks. uddannelsesforløb, som beskrevet i det indsendte tilbud. Indgåelse af rammeaftaler forudsætter, at der gennemføres et såkaldt rammeudbud.
RBR – Regionale Beskæftigelsesråd
Til hver Beskæftigelsesregion hører et regionalt beskæftigelsesråd (RBR), der overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet og bidrager til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i beskæftigelsesregionerne.
RBR i Midtjylland består af en formand og 21 medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, kommunerne, regionsrådet og Danske Handicaporganisationer. Du kan finde mere information om de fire RBR på Beskæftigelsesregionernes hjemmesider:
Beskæftigelsesregion Midtjylland – www.brmidtjylland.dk
Beskæftigelsesregion Nordjylland – www.brnordjylland.dk
Beskæftigelsesregion Syddanmark – www.brsyddanmark.dk
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland – www.brhovedstadensjaelland.dk
RBR’s analyserapport
Hvert år udarbejder Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) en analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene, udviklingen på arbejdsmarkedet og de fremtidige udfordringer. Analyserapporten danner fundamentet for Rådets anbefalinger til beskæftigelsesministeren om målene for indsatsen det kommende år.
Refusion (kommunal økonomi)
Staten yder refusion for kommunernes udgifter til tilbud og ydelser til målgrupperne. Refusionen kan virke som en incitamentsordning, idet refusionsprocenten f.eks. er højere mens personen er i tilbud, end når de ikke er, og højere ved løntilskudsansættelse end ved køb af uddannelsestilbud.
Resultatopfølgning
Beskæftigelsesregionerne har til opgave at understøtte jobcentrene og sikre, at der skabes gode resultater i beskæftigelsesindsatsen. Dette sker gennem en dialogbaseret opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesregionen udarbejder derfor nøgletal, analyser m.m. om jobcentrenes resultater. I dialogen vil beskæftigelsesregionen bl.a. have fokus på, om jobcentrenes resultater udvikler sig positivt og på resultaterne sammenlignet med andre jobcentre.
Resultatrevision
Resultatrevisionen er en årlig rapport om resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen fra det foregående år. Resultatrevisionen måler på en række bestemte områder og sammenlignes med jobcentre med samme rammevilkår. Hvert jobcenter udarbejder resultatrevisionen, som drøftes med beskæftigelsesregionen.
Rettidighed
Er et begreb, der bruges til at sige om en ledig har fået sine minimumsrettigheder opfyldt til tiden. I loven er det fastsat, hvornår en ledig senest har ret og pligt til en jobsamtale og til at modtage et aktivt tilbud. Der er også i loven stillet krav til mindste varighed af tilbuddene. Jobcentrene har pligt til at opfylde de lediges minimumsrettigheder til tiden, og det kaldes rettidighed. Overskridelse af rettidighed betyder som udgangspunkt, at kommunen mister refusion eller finansierer hele ydelsen til den ledige, indtil minimumsretten bliver opfyldt.
Revalidering
Hvis man har begrænsninger i arbejdsevnen, kan man evt. blive tilbudt revalidering, som kan bestå af både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp i form af revalideringsydelse. Revalideringsydelse svarer typisk til højeste dagpengesats. Revalideringen skal bidrage til at forbedre borgerens muligheder for at forsørge sig selv og skal derfor have et konkret erhvervssigte i form af f.eks. omskoling, uddannelse eller virksomhedspraktik. Se mere information på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk
RKV – Realkompetencevurdering
RKV kan være relevant, hvis man vil i gang med en voksen- eller efteruddannelse. Du kan finde mere information om RKV på UddannelsesGuiden www.ug.dk
Rådighedsbeløb (kommunal økonomi)
I forbindelse med visse aktiviteter gives statens refusion til kommunerne indenfor et rådighedsbeløb per fuldtidsperson. Rådighedsbeløbet og beregningen af fuldtidspersoner er fastsat i loven. Rådighedsbeløbet indgår f.eks. i forbindelse med refusion af køb af vejledning- og opkvalificering og brug af andre aktører, men ikke ved f.eks. løntilskudsansættelse. På sygedagpengeområdet opereres der ikke med rådighedsbeløb
Rådighedspligten
Som ledig har man pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og det vil sige at man:
- Er registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret.
- Har fået oprettet og godkendt et CV, lagt det på www.jobnet.dk og løbende ajourfører det.
- Har bopæl og opholder dig i Danmark.
- Kan overtage arbejde med dags varsel.
- Aktivt søger alt arbejde, man kan varetage.
- Deltager i de møder og samtaler som a-kassen eller jobcenteret indkalder til.
- Deltager i de aktiviteter og tilbud, som jobplanen indeholder, og samtidig er aktivt jobsøgende.
Rådighedssamtale
Ledige dagpengemodtagere skal til rådighedssamtale hos deres a-kasse hver gang de har haft tre måneders sammenlagt ledighed. Formålet er at sikre, at den ledige er tilstrækkeligt aktivt jobsøgende. Til samtalerne udarbejdes en jobsøgningsplan for de næste tre måneder, der beskriver hvilke typer jobs den ledige vil søge, samt begrundelsen for den lediges jobsøgningsstrategi.
Du kan finde mere information om rådighedssamtaler på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk
S
amspil.info
Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) nyhedsbrev, der bruger de mange analyser der laves på beskæftigelsesområdet, til at sætte dagsordener og præge den offentlige debat. Nyhedsbrevet udkommer den første onsdag i hver måned – bortset fra august. www.samspil.info
Selvvalgt uddannelse
Som ledigt medlem af en a-kasse har man mulighed for selv at vælge op til seks ugers uddannelse. Du kan finde mere information om seks ugers selvvalgt uddannelse på UddannelsesGuiden www.ug.dk
Servicerammen (kommunal økonomi)
Udgifter til samtaler, henvisning til aktivering m.v. er underlagt servicerammen, som kommunerne under ét er underlagt. Det betyder, at hvis en kommune øger serviceudgifterne, skal andre kommuner tilsvarende sænke udgifterne. Serviceudgifter omfatter udover løn til personalet i jobcentrene også kommunernes udgifter til f.eks. daginstitutioner og ældrepleje. Den del af udgifterne til anden aktør, som vurderes at være anden aktørs administration kan også være en del af servicerammen. Servicerammen indgår i den årlige forhandling mellem stat og kommune.
Skolepraktik
Skolepraktikordningen indebærer, at en elev, der ikke har opnået en praktikplads efter to måneders ihærdig søgen efter grundforløbet, har mulighed for at komme i skolepraktik. Skolepraktik findes dog ikke på alle uddannelser. Læs mere om skolepraktik på UddannelsesGuiden www.ug.dk
Skånejob
Skånejob er en mulighed, hvis man ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Man kan både arbejde på fuldtid og deltid, men skal modtage førtidspension og være under 65 år. Hvis man ikke er førtidspensionist, men har nedsat arbejdsevne, er der mulighed for at søge fleksjob. Du kan finde mere information om skånejob på Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) hjemmeside www.cabiweb.dk
Specialfunktioner
De landsdækkende specialfunktioner, der skal varetage rådgivning, information, udvikling og opfølgning indenfor hvert af områderne: Handicap, ligestilling og etnisk beskæftigelsesindsats. Specialfunktionerne skal understøtte beskæftigelsesindsatsen inden for deres område i alle landets jobcentre og hos andre aktører.
-
Specialfunktionen for Job & Handicap (SJH) er etableret ved Jobcenter Vejle. Specialfunktionen understøtter beskæftigelsesindsatsen for at fastholde og indsluse flere personer med handicap på arbejdsmarkedet.
-
Specialfunktionen for ligestilling er placeret ved Beskæftigelsesregion Nordjylland. Specialfunktionen beskæftiger sig med ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked.
-
Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats (SEBI) er placeret ved Jobcenter Høje Taastrup. Specialfunktionen understøtter jobcentrenes indsats med at integrere og fastholde personer med anden etnisk baggrund end dansk på arbejdsmarkedet.
STU – Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse
STU er uddannelse til unge med særlige behov. Du kan finde mere information om STU på UddannelsesGuiden www.ug.dk
Studievalg Midt- og Vestjylland
Studievalg Midt- og Vestjylland er placeret i Herning og vejleder om valg af videregående uddannelser og erhverv i hele Danmark. Du kan finde studievalg Midt- og Vestjylland på Uddannelsesguiden www.ug.dk
SVU – Statens Voksenuddannelsesstøtte
SVU er primært tænkt som orlovsydelse for beskæftigede. Ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan også få SVU. Ydelsen kan gives til uddannelser på folkeskole-, gymnasialt- og videregående niveau. Læs mere på www.svu.dk
Sæsonkorrigeret ledighed
Den sæsonkorrigerede ledighed er en ledighedsberegning, der tager højde for de naturlige udsving ledigheden i løbet af et år. Eksempelvis er der som regel en højere ledighed i de kolde vintermåneder, da vejret ofte tvinger byggeriet i stå. Men så snart vejret bliver godt igen, genoptages byggeriet og ledigheden falder igen. Disse naturlige udsving kan gøre det svært at sammenligne ledighedstal fra f.eks. januar og juni, da det kan komme til at se ud som om, der har været et fald i ledigheden, selvom sandheden måske er, at ledigheden er uændret eller stigende. Den sæsonkorrigerede ledighed er altså de ledighedstal, der medregner de naturlige sæsonudsving, så det bliver muligt at sammenligne ledighedstal fra alle årets måneder med hinanden.
T
endens
Beskæftigelsesregion Midtjyllands nyhedsbrev, der udkommer seks gange årligt. Du kan finde det seneste nummer af Tendens på Beskæftigelsesregion Midtjyllands hjemmeside www.brmidtjylland.dk
Tilmelding
Et ledigt arbejdssøgende medlem af en a-kasse skal være tilmeldt jobcentret i den kommune, hvor vedkommende bor. Tilmeldingen skal ske den første ledighedsdag. Også kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsmarkedsparate, skal være tilmeldt. Læs mere på www.jobnet.dk
U
dbudssiden
Personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Unge-indsatsen
Jobcentrets særlige indsats over for ledige under 30 år. Du kan finde mere information om ungeindsatsen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk
UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning
Et tilbud om uddannelsesvejledning der henvender sig til elever i 6.-10. klasse og andre unge under 25 år. Du kan finde mere information om UU og dit lokale UU-center på UddannelsesGuiden www.ug.dk
V
arsling
Ved større afskedigelser skal virksomheder i henhold til varslingsloven informere det regionale beskæftigelsesråd. Afskedigelser af større omfang er, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage udgør:
- Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere.
- Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.
- Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.
Indberetninger om afskedigelser af større omfang skal ifølge varslingsloven ske til det regionale beskæftigelsesråd. De regionale beskæftigelsesregioner har mulighed for at yde støtte i forbindelse med varsling. Du kan finde lovgrundlaget for varsling på www.retsinformation.dk
Varslingsberedskab
Jobcentrets tilbud til virksomheder, der varsler afskedigelser af større omfang.
Varslingspulje
Varslingspuljen er til en særlig indsats i forbindelse med større afskedigelser. Virksomheden og jobcenteret udarbejder i samarbejde en ansøgning om midler fra varslingspuljen. Ansøgningen har karakter af en indsatsplan, der blandt andet beskriver hvilke initiativer, der søges midler til. Midler fra varslingspuljen kan bl.a. anvendes til:
- Jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden
- Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden.
VEU – Voksen- og Efteruddannelse
VEU kan være forskellige former for offentlige eller private kurser – både faglige og almene. Du kan finde mere information om VEU på UddannelsesGuiden www.ug.dk
VEU-godtgørelse
Beskæftigede – fortrinsvis kortuddannede – kan, når de deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau få VEU-godtgørelse. Ledige kan få VEU-godtgørelse, når de benytter sig af deres ret til seks ugers selvvalgt uddannelse (otte uger på AMU-uddannelser). VEU-godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats. Ved uddannelse på deltid nedsættes støtten og bliver beregnet i forhold til antallet af undervisningstimer. Læs mere om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på UddannelsesGuiden www.ug.dk/
Virksomhedscenter
Et Virksomhedscenter er et samarbejde mellem et jobcenter og en privat eller offentlig arbejdsplads, hvor arbejdspladsen stiller mindst fire praktikpladser til rådighed. Formålet med virksomhedscentrene er at få de ledige, der har de svageste forudsætninger for at få et job, tættere på arbejdsmarkedet. En af grundtankerne bag virksomhedscentrene er også, at de problemer den ledige måtte have ud over ledighed forsøges løst mens de er i virksomheden.
Virksomhedspraktik
Ledige dagpengemodtagere har mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til 4 uger i en privat eller en offentlig virksomhed. Ledige kontanthjælpsmodtagere kan komme i virksomhedspraktik i op til 13 uger. Praktikperioden er gratis for virksomheden.
VoksenErhvervsUddannelse - VEUD
En VEUD er en almindelig erhvervsuddannelse, hvor man går i skole på en erhvervsskole og er i praktik i en virksomhed. Voksne kan ofte tage uddannelsen på kortere tid. Uddannelsestiden kan blive afkortet, hvis man får merit for praktiske og teoretiske erfaringer. Hvis man ikke kan få merit, kan uddannelsen tages som ordinær erhvervsuddannelse på fuld tid. Nogle uddannelser har fastlagte forløb for voksne, men generelt gælder, at jo mere relevant erhvervserfaring man har, jo kortere tid varer uddannelsen.
Voksenlærling
En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører et lærlingeforløb med skiftevis skoleperioder og praktikperioder. Uddannelsen tager som regel mellem to og fire år, med mindre lærlingen har så meget relevant baggrundserfaring, at uddannelsesforløbet kan sættes ned. Du kan mere information om Voksenlærlinge på www.jobnet.dk
Voksenlærlingelisten
Voksenlærlingelisten er en liste over uddannelser hvor virksomheder kan få tilskud til voksenlærlinge. Fælles for uddannelserne er, at de er inden for fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder og på områder med mangel på arbejdskraft.
Der kan ydes tilskud til arbejdsgivere, når den person, der indgås uddannelsesaftale med, ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover. Der kan desuden ydes tilskud for personer, der har en forældet uddannelse og har været ledige i mindst 6 eller 9 måneder afhængig af personens alder.
VUC – Voksen Uddannelses Centre
VUC udbyder primært HF for voksne, Almen voksenuddannelse (AVU) og Forberedende voksenundervisning (FVU). Find mere information på www.vuc.dk
Vækstforum
Vækstforum for Region Midtjylland er et partnerskab med deltagelse af kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt regionen. Vækstforum skal udtænke og skabe rammer for en erhvervsudvikling, der kan bidrage til vækst og fremgang i Region Midtjylland.
Vækstforums opgaver er:
- At overvåge erhvervsudviklingen i Region Midtjylland
- At udforme erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplaner for, hvordan der kan arbejdes for vækst og udvikling i Region Midtjylland
Du kan finde mere information om Vækstforum på Region Midtjyllands hjemmeside www.regionmidtjylland.dk
W
ork in Denmark
Workindenmark.dk er Danmarks officielle hjemmeside for international rekruttering og jobsøgning. Arbejdsgivere kan oprette jobannoncer, søge efter udenlandsk arbejdskraft i CV-basen, og finde relevant information om ansættelsesforhold. Jobsøgere fra udlandet kan søge efter job i Danmark i job-basen, lægge CV i CV-basen, og finde relevant information om at arbejde i Danmark.
Foruden workindenmark.dk er der tre workindenmark-centre bemandet med i alt ca. 30 personer. Medarbejderne kan svare på spørgsmål og hjælpe med rekruttering og jobsøgning. www.workindenmark.dk